AAA
 

Folkekirkens KatastrofeberedskabFolkekirkens Katastrofeberedskab

Folkekirkens Katastrofeberedskab tilbyder sjælesorg og anden hjælp i katastrofesituationer.

Opgaven for det kirkelige katastrofeberedskab er i princippet ikke anderledes end den opgave folkekirken og den enkelte sognepræst stilles over for ved en ulykke eller et dødsfald.
Forskellen er dog at en katastrofe har et sådant omfang eller en så stor geografisk berøringsflade, at den enkelte sognepræst ikke har mulighed for at løse de opgaver, der stilles: Antallet af omkomne, kvæstede, efterladte og pårørende kan være stort eller mange forskellige sogne kan være berørt.
Ulykken kan også ske langt fra det eller de sogne, de ramte kommer fra. Ulykkens omfang og kompleksitet kalder altså på koordinering og samarbejde m.h.t. kirkens hjælp.
Offentligheden har en klar forventning om, at folkekirken og dens præster bidrager med hjælp og i nødvendigt omfang står til rådighed, både i den akutte fase og under den senere opfølgning, f.eks. ved at afholde gudstjenester.
Selve det forhold at mennesker, ramt af en katastrofe, spørger efter håb og svar på mange eksistentielle spørgsmål, kalder på kirkens tydelige tilstedeværelse i forbindelse med en katastrofe.
Den overordnede opgave for det kirkelige katastrofeberedskab er som folkekirkens formål i øvrigt. Dette indebærer bl.a. at

  • forkynde Guds trøst til dem, som sørger
  • tilbyde sjælesorg til overlevende, pårørende, efterladte og hjælpepersonel
  • holde gudstjenester og evt. begravelser/bisættelser
  • sætte berørte af katastrofen i kontakt med deres egen lokale sognepræst eller med religiøse ledere i andre trossamfund, som de måtte tilhøre
  • yde almindelig medmenneskelig hjælp til de berørte af katastrofen
  • eventuelt formidle kontakt til f.eks. psykiatere, psykologer, læger.


Der er udpegede beredskabspræster, som vil kunne tilkaldes af Sundhedsvæsenets kriseterapeutiske beredskab eller andre med ansvar for at tilbyde krisehjælp til de berørte af en katastrofe. Desuden er et præsteteam parat til at rejse til udlandet og hjælpe danskere, der er berørt af en katastrofe langt hjemmefra.
Folkekirkens Katastrofeberedskab har været under opbygning siden Scandinavian Star katastrofen i 1990. Det har i tidens løb været organiseret på forskellig måde i stifterne. I 2008 udarbejdede en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet et forslag til en ny og strammere organisering af Folkekirkens Katastrofeberedskab. Dette førte til at beredskabet nu er organiseret ud fra landets opdeling i 5 regioner. Derved bliver det nemmere at arbejde sammen med regionernes kriseterapeutiske beredskaber. De i alt 42 beredskabspræster deltager jævnligt i kurser og øvelser for at være forberedte på opgaven. I hver region er der udpeget en ledende beredskabspræst.